CLARA AF ASSISI, jomfru, Klarissernes ordensstifter

Født ca. 1194 i Assisi.
Død sammesteds 1253.
Kanoniseret 1255.
Festdag 11. august.

Da hun var atten år, forlod hun i hemmelighed sit hjem, og Frans lod
benediktinerinderne i Bastia tage sig af hende. Hendes familie søgte at overtale hende til at vende hjem, men forgæves, og hendes søster Skt. Agnes sluttede sig til hende
(og senere også hendes mor, der blev enke).
Frans lod dem udgøre kernen i  et kommunitet, der havde til huse ved San Damiano kirken i Assisi og udfærdigede
en art klosterregel for dem. Dette var begyndelsen på De Fattige Damers Orden, der nu kaldes Klarisser.
Ca. 1215 opnåede Skt. Clara af pave Innocens III et "fattigdomspri­vilegium", dvs. tilladelse for hendes nonner
til at leve udelukkende af almisser uden at eje noget som helst, hverken personligt eller i fællesskab.
Gennem hele sit liv måtte Skt. Clara fra tid til anden slås for at bevare dette privilegium og også for nonnernes
leveregel, således som Frans havde udfærdiget den,
når paverne og andre forsigtige kirkelige autoriteter søgte
at modificere den.
De Fattige Klarissers måde at leve på var hårdere end i
nogen anden nonneorden på den tid. Clara selv var
en af middelalderens fremmeste kontemplative, og hun
er blevet kaldt "det mest autentiske udtryk for evangelisk
fuldkommenhed således som Frans forstod den".
I 40 år ledede hun sit kommunitet med stor dygtighed,
skønt hun i mange år led af et meget dårligt helbred.
Det fortælles, at hun om natten gik rundt blandt nonnerne
og stoppede sengetøjet ned om dem, og til en nonne, der havde grundlagt et kloster for Fattige Klarisser i Prag skrev Clara, at hun ikke måtte overdrive deres askese, "thi vore legemer er ikke gjort af messing". Skt. Clara overlevede den hellige Frans med 27 år. I kunsten afbildes hun med en monstrans.