| ||||||
|
Jesus tages ned fra korset Jesu offer er fuldbragt. Han bliver taget ned fra korset og
lægges i sin mor, Jomfru Marias skød.
KORSVEJS-ANDAGTEN Jesus nedtages fra korset og lægges på sin hellige moders skød. Præst: Vi tilbeder dig, Jesus, og lovpriser dig! Menighed: Fordi du ved dit hellige kors har forløst verden! Præst: Maria, smertefulde moder! Du måtte se din søn dø, uden at du kunne komme ham til hjælp i hans pine. Nu holder du hans døde legeme i dine arme. Det har ingen skønhed mere og ingen ynde. Således har menneskenes synder tilredt din søn, vor Frelser. Ved al den kummer og bitre sorg, du har måttet lide under Jesu kors, beder vi dig: Lær os at elske din guddommelige søn i gerning og sandhed og at undgå alt det, der ligesom påny ville fæste ham til korset. Forbarm dig over os, Herre! Menighed: Forbarm dig over os! Præst: Guds Moder som har lidt så meget! Menighed: Bed for os.
|