| ||||||
|
Jesus falder anden gang Jesus falder anden gang under korsets vægt. Der er ingen til
at hjælpe Ham. Selv de, som Han har hjulpet, afviser Ham nu.
KORSVEJS-ANDAGTEN Jesus segner anden gang under korset. Præst: Vi tilbeder dig, Jesus, og lovpriser dig! Menighed: Fordi du ved dit hellige kors har forløst verden! Præst: Jesus! Hvor beskæmmende står vi ikke for dig, nu da vi atter ser dig ligge udstrakt på jorden under korsets alt for tunge vægt! Vi har så ofte lovet at forbedre os, men er dog altid igen faldet i synd. Du falder for at rejse os. Ræk os da din stærke hånd og hjælp os til ikke mere at falde tilbage i de gamle synder. Vi formår alt i dig, den almægtige Gud. Forbarm dig over os, Herre! Menighed: Forbarm dig over os! Præst: Guds Moder som har lidt så meget! Menighed: Bed for os. |