|
|
JOHANNES JEPSENS HJEMMESIDE |
|
|
| ||||||
|
DEN SANDE OG FULDKOMNE GLÆDE Broder Leo fortalte ved Portiuncula, at den hl. Frans en dag ved Santa Maria degli Angeli kaldte på broder Leo og sagde: "Broder Leo, Skriv!" Han svarede: "Jeg er parat." "Skriv", sagde Frans, "hvad sand glæde er:" "En budbringer kommer og fortæller, at alle magistrene i Paris har sluttet sig til ordenen; skriv: Dette er ikke den sande glæde. Eller at alle prælaterne på den anden side af bjergene har sluttet sig til ordenen; skriv: Dette er ikke den sande glæde. Igen, at mine brødre er rejst til de vantro og har omvendt dem alle til troen; igen, at jeg har så megen nåde fra Gud, at jeg helbreder syge og udfører mange mirakler; Jeg siger dig, at sand glæde består ikke i nogen af disse ting". "Hvad er da sand glæde?" "Jeg vender tilbage fra Perugia og ankommer hertil midt om natter; og det er vinter, mudret og så koldt, at der har dannet sig istapper på kanten af min dragt, som bliver ved med at slå imod mine ben, så blodet flyder fra sårene, som er helt dækket af mudder og kulde. Jeg kommer til porten, og efter at jeg har banket og kaldt et stykke tid, kommer en broder og spørger: "Hvem der det?" Jeg svarer: "Broder Frans". Og han siger: "Gå bort; det er ikke et tidspunkt at vandre omkring på; du kommer ikke ind". Og når jeg igen insisterer, svarer han: "Gå bort, du er et enfoldigt og ulærd menneske; vi er så mange, og vi har ikke brug for dig. Du kommer bestemt ikke ind på denne tid af natten!" Og jeg stiller mig igen foran porten og siger: "Tag imod mig i nat for Guds kærligheds skyld". Og han svarer: " Det vil jeg ikke. Gå hen til Korsbærerne og spørg der". Jeg siger dig dette, hvis jeg da har tålmodighed og ikke bliver oprørt, så er dette den sande glæde og den sande dyd og sjælens frelse". |
