JOHANNES JEPSENS HJEMMESIDE

Forside

Den Fransciskanske Ordensfamilie

BILLEDER

Frans af Assisi

Assisi

Assisikredsen

Hvordan komme til La Verna

Hvordan komme til Assisi

Bibliografi

Min biografi

kontakt

Santuario della Verna

Links

Academicum Catholicum

Søndagens Evangelium

Almægtige og kære Gud

SIMON PETER

Ny Lægfranciskaner i  Ålborg

Biblen

Den sidste Franciskaner

 

Af: Niels Messerschmidt

Katolsk Orientering

Franciskansk generalkapitel og navneskift

Lægorden bliver til sekularorden.


I oktober måned holdt den sekularfranciskanske orden, Ordo Franciscanus Saecularis (OFS), sit 13. generalkapital i Sao Paulo, Brasilien. Ordnen, der blev indstiftet af den hellige Frans af Assisi, har siden 1978 haft en ny regel og er atter blevet en selvstændig orden.

På dansk har navnet hidtil været oversat til ’Den Franciskanske Lægorden’, men ved generalkapitlet i Brasilien blev alle bedt om at få deres navn rigtigt oversat, således at det afspejler navnet på latin og ordnens fire officielle sprog – fransk, italiensk, engelsk og spansk. Fremover hedder den danske orden derfor ’Den Franciskanske Sekularorden’. Det nye navn afspejler, at der ikke blot er tale om en orden forbeholdt lægfolk, men at også verdenspræster kan være tilknyttet ordenen.

Generalkapitlets centrale tema var ’Evangeliseret til at evangelisere’. Herom siger Joan Larsen og Gilda Suarez fra den danske nationalbestyrelse: ”Vi blev stærkt opfordret og udfordret til at reflektere over vor forpligtelse til at opbygge en mere retfærdig og broderlig verden, til at være aktive vidner og ikke blot passive iagttagere til de uretfærdigheder, den store materielle og åndelige fattigdom, som en verden uden Gud stadig påfører en stor del af menneskeheden og skaberværket. Kirken og verden har brug for Frans og hans familie dér, hvor vi er mest talrige og repræsenteret i ethvert hjørne af verden”.

Sekularfranciskanerne mødes i København den 3. tirsdag i måneden og i Aarhus den 3. mandag. Flere oplysninger om kapitlet på www.ciofs.org og om ordnen i Danmark på www.franciskansk.dk.