Den hellige Klaras kirke

 

Santa Chiara-kirken ligger på Corso Mazzini, og blev bygget mellem 1257 og 1265.

Den minder i struktur om den øvre del af Frans' basilika.

Herinde ligger Claras jordiske rester, og i et kapel i kirkens højre side findes det kors med Kristus, som i den forfaldne San Damiano kirke "talte" til Frans og bad ham bygge kirken op.

Kamp om relikvier
Klara selv ligger i en glaskiste i krypten.

Masken over Klaras ansigt er konstrueret med moderne computer-teknologi, og skulle således reflektere hendes korrekte ansigtstræk.

Over kapellet i krypten viser et lys, hvor Klaras lig befandt sig indtil 1800-tallet.

Både Frans´og Klaras jordiske rester blev nemlig gemt på hemmelige steder i de to kirker.

Man frygtede, at ærkefjenden, byen Perugia, ville stjæle de to dyrebare relikvier, fordi folk i Perugia var sure over de mange tusinde pilgrimme, der rejste til Assisi, og dermed var med til at gøre byen rig.

I krypten findes også relikvier, hvor man kan se Klaras dragt, samt to af Frans´ kutter og et par sko, han brugte efter at have modtaget stigmaterne.

Her findes også det brev, hvor Paven anderkender Clarissa-ordnenen, og som det siges, Klara modtog dagen før sin død.

Klara døde i 1260, men inden da var hun syg og svækket.