DANSKE PERSONLIGHEDER I DEN MEXICANSKE HISTORIE

Den Danske Jakob (1484-1566)

En dansk kongesøn og franciskanermunk som viede sit liv i kampen for indianernes sjæleliv og rettigheder.

Broder Jakob blev født omkring 1484. Han var søn af Kong Hans og Dronning Christine, samt lillebror til Christian II. Broder Jakob blev franciskanermunk og kom på den spanske kejser Karl den V’s anbefaling som en af de første munke, og som den første dansker til Mexico i 1542 med skibet ”La Trinidad”.

Jakob er ikke kun en person, som lever i historiske dokumenter og bøger, men er den dag i dag en elsket person, hvis minde holdes lyslevende, specielt i Mexico i en lille by ved navn Tarecuato i staten Michoacán. Foruden Tarecuato er Jakobs navn knyttet til grundlæggelsen af en række forskellige andre byer og klostre i Michoacán.

Jakobs tro fik ham til at stå frem i 1553 og forsvare indianernes ligestilling med spanierne i spørgsmålet om præstevielsens sakramente. Dette er så meget mere interessant, da det er et af historiens ældst kendte tilfælde af kamp mod racediskriminering. Spørgsmålet var så vigtigt, at det blev behandlet på franciskanernes provinskapitel i Tarecuato i 1553. Det kom til en offentlig disputats med Jakobs gamle ven Juan de Gaona som modpart. Jakob fremlagde sin tese i alle detaljer og gik helhjertet i brechen for indianernes ligestilling, men modskriftet ”La Antidota” afviste Jakobs anklage ved at indvende, at indianerne ikke var egnet til at påtage sig et ansvar i kirken,  at de var upålidelige, drikfældige og lignende ikke holdbare argumenter. Trods dette forsatte Broder Jakob ufortrødent sit missionærarbejde og nød fortsat stor respekt. Omkring år 1566 døde Broder Jakob 82 år gammel med ry som helgen.

Den danske forfatter Henrik Stangerup skrev i 1991 en roman om Broder Jakob og gav ham liv og fylde med udgangspunkt i de faktiske historiske kilder.

I 1996 åbnede Morelias nye ærkebiskop Alberto Suárez Inda helgenkåringsprocessen for Den Danske Jakob