BRODER BOB FORLADER DANMARK

	JOHANNES JEPSENS HJEMMESIDE

BRODER BOB FORLADER DANMARK

Anne Katrine Gottfred Jensen | 16. juli 2011, Kristeligt Dagblad

Franciskanermunkene forlader Roskilde, efter at de kom til landet for første gang for 800 år siden. Ifølge den sidste franciskaner i Danmark, broder Bob, kan det paradoksalt nok være det, der får katolske klostre til igen at blomstre herhjemme

Det var en tårevædet afsked, da broder Bob i slutningen af juni holdt sin sidste messe i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde.

Flere end til en normal messe var mødt op for at sige farvel og afslutte ordenens æra i Danmark. Øjeblikke fra gudstjenesten blev foreviget med kamera, og det tog lang tid for folk at komme ud af kirken, fordi alle fik et knus og nogle også et sidste minde til fotoalbummet af den amerikanske broder Bob, der har været i landet siden 1993 og været præst i den katolske menighed i Roskilde i seks år.

I den grå ordensdragt med den hvide snor om livet tager han imod i bygningen ved siden af kirken, hvor munkene har boet, efter at den sidste afskedstale er holdt, og den sidste skål er udbragt. Men de seneste par år har der kun været broder Bob i klostret, og det er en af grundene til, at ordenen nu forlader Danmark.

”Jeg har været alene i flere år, og jeg har ikke noget godt at sige om at leve alene. Det har ikke været en fornøjelse at ligge alene hver nat i et hus, der er bygget til 10 mennesker og så vide, at der er ni tomme soveværelser,” siger broder Bob, men han understreger, at han ikke har været fristet til at forlade franciskanerordenen for at blive som sognepræst i Roskilde.

”På trods af at jeg ved, at jeg vil få lov til at blive som præst, hvis jeg gik til den katolske kirke i Danmark, har jeg ikke engang alvorligt overvejet det. For jeg ved i mit hjerte, at jeg, hvis jeg skal vælge mellem min præstegerning, som er en slags karriere, og min orden, som er min familie, vil jeg vælge det sidste,” siger han.

Robert Showers, der som en ægte amerikaner forkorter sit navn til Bob, valgte som 17-årig at flytte ind hos franciskanermunkene. Han kommer fra Wisconsin i USA og tilhører Our Lady of Consolation-provinsen i Kentucky. Den i dag 52-årige præst brugte dog en del tid på at forstå forskellen på at være munk og præst, og beslutningen om at blive katolsk præst tog han derfor først, da han var 21 år. Overvejelserne fra den periode følger ham fortsat, og de har været afgørende for hans valg om at flytte fra Danmark.

En ældre munk stillede den unge Bob over for følgende tankeeksperiment, som broder Bob i dag genfortæller:

”Hvis ordenen i dag sagde til dig, at vi gerne vil have dig som franciskanerbroder, og vi vil give dig lov til at aflægge dine løfter som ordensmand, men vi synes ikke, du er egnet til at være præst. Vil du så blive alligevel?” gengiver broder Bob.

Han vidste dengang, at ordenen gerne ville have ham både som broder og præst, men han mener selv, det var en sund overvejelse.

”Jeg er først og fremmest en ordensmand, og det er også derfor, at jeg ikke bliver i Danmark,” slår han fast.

Broder Bob har boet fem år i Schweiz, hvor han har læst teologi, men selvom han har prøvet at bo i udlandet og lære et nyt sprog, var han lidt betænkelig ved at flytte til Danmark. Han har dog været rigtig glad for det, og det er blevet mere end bare en mellemstation. For som han selv bemærker, har han boet længere tid i Roskilde end noget andet sted i verden. For han flyttede hjemmefra som 17-årig og har nu boet i byen i 18 år.

I sin tid i Danmark har broder Bob været konstitueret præst for syv forskellige menigheder, og sognepræst i Skt. Laurentii Kirke siden 2005. Og han har i 10 år været leder af den katolske kirkes teologiske fagbibliotek, Sankt Andreas Bibliotek, i København.

Selvom broder Bob har været glad for sin tid i Danmark, har det ikke altid været lige let at finde nye munke til ordenen.

Ordenen blev stiftet af Frans af Assisi i 1209, og i 1232 kom de første franciskanere til Danmark. Ligesom andre katolske ordener blev de smidt ud af landet ved Reformationen. Med religionsfriheden og Grundloven i 1849 blev det igen muligt at vende tilbage, og det gjorde ordenen i 1904, hvor hollandske franciskanere tog til Danmark for at være præster for det voksende antal af polske sæsonarbejdere, der arbejdede i Danmark. Men de måtte imidlertid forlade landet under Anden Verdenskrig for at arbejde på tyske fabrikker. Selvom hollænderne traditionelt har sendt mange munke ud i verden, har også de måttet trække sig tilbage. Broder Bob fortæller, at Rumænien er det eneste europæiske land, hvor der fortsat kommer tilstrækkeligt med nye munke til. På verdensplan oplever ordenen dog vækst i både Asien, Afrika og Latinamerika.

Broder Bob har en mulig forklaring på, hvorfor det ikke sker i Danmark.

”Udlændinge har svært ved at tilpasse sig landet, fordi danskerne i almindelighed ikke har den store respekt for struktur. Samfundet er indrettet efter det, men det er ikke noget i sig selv. Det vil sige, at en præst i Danmark ikke får den store respekt fra sin menighed, fordi han er præst, men fordi han eller hun er en bestemt person. Ordensfolk fra Afrika føler sig derfor ikke respekteret, fordi den form for respekt, der vises i deres hjemland, ikke findes her, og den respekt, som danskerne viser, er de ikke i stand til at forstå,” forklarer han.

Han mener dog ikke, at årsagen til de manglende ordensfolk i Danmark er, at der ikke er nok danske katolikker, der vælger klosterlivet.

”Jeg har været i landet i 18 år, og jeg har oplevet, at mindst en person om året har aflagt sit evige løfte og er gået ind i en orden. Ud af cirka 39.000 katolikker i Danmark er det godt,” siger han og sammenligner med menigheder i USA, der har en lignende størrelse, men som ikke udklækker lige så mange nye nonner og munke.

Følgende er ifølge broder Bob dog ikke ”et problem, men den virkelighed, vi står i”.

”Vi kan ikke uddanne ordensmedlemmer i Danmark, derfor skal de til udlandet, og når de først har oplevet den store verden, er det de færreste, der vælger at komme tilbage til Danmark,” siger han, men understreger, at det blot er positivt, at Danmark kan give ordensfolk til udlandet.

Løsningen er imidlertid ikke at opfordre de unge til at blive munke eller nonner i Danmark. For det at gå i kloster er et kald, og derfor skal man ifølge broder Bob respektere, at unge vælger at bo i klostre uden for landets grænser.

Selvom franciskanerne i Danmark nu må give op over for at finde nye ordensmedlemmer, mener broder Bob, at det paradoksalt nok kan blive startskuddet til fremgang for hele klosterbevægelsen i landet.

”Den katolske kirke i Danmark har været vant til at overlade for mange ting til munke, nonner og præster. Måske har vi været så berigede, at vi ikke har udviklet os så godt, som vi kunne,” funderer broder Bob og henviser til, at kirken ikke er munkenes eller nonnernes kirke, det er menighedens kirke.

”Måske burde vi munke, præster og nonner forlade landet i et par årtier, indtil folk er klar til at tage imod os igen,” siger han.

I Danmark er der omkring 80 katolske præster, og hvis det skal svare til forholdene, som en af broder Bobs venner er præst under i Honduras, skal hele Norden være fælles om en præst, forklarer han. Så måske er det slet ikke så slemt, at franciskanerne rejser, lyder det fra broder Bob efterfulgt at en lang pause.

”Eller måske leder jeg bare efter trøst i en vemodig tid, hvor jeg har brug for at komme med en masse forklaringer. For det er vemodigt at skulle sige farvel til alle de venlige mennesker, jeg har mødt i Danmark. Når du forlader et sted, dør du altid en lille smule,” siger han.

Dagen efter afskedsgudstjenesten forlod broder Bob Danmark for at tage på en vandretur i Sverige, og det næste år har han fået bevilget orlov, hvorefter han skal tilbage til sin orden i USA.

”Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det bliver, for sidste gang jeg boede permanent i USA, var Ronald Reagan præsident, og vi brugte ikke computere. Men jeg ser frem til at bo i et kloster med andre mennesker, hvor der er et broderskab, så vi opfører os som en orden,” siger han.

På spørgsmålet om franciskanerne vender tilbage til Danmark, svarer han:

”Da der gik længst tid mellem vores ophold i Danmark, gik der 400 år. Så jeg håber, at der denne gang ikke går så lang tid. Jeg kommer helt sikkert tilbage på besøg, men om vi som orden kommer tilbage, ved kun Helligånden.”