33. Almindelige
Søndag
Lignelsen om de
betroede talenter
Matthæus 25, 14-30
Det er som med en mand, der
skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og
betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden
to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.
Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og
handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med
de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent,
gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres
penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og
gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter,
kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre,
du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter
til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener;
du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind
til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og
sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent
to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og
tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig
meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som
havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender
dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og
samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg
hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit
er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne
tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og
samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet
mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med
rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og
giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til
ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der
ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast
den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være
gråd og tænderskæren.
Prædiken
over evangelieteksten
Når
Jesus siger: Herre, så ved vi alle sammen at han taler om
Gud selv. Thi det er Gud som investerer alt det han kan give
os som gave i os mennesker. Men som vi hørte får vi ikke
alle den lige mængde af talenter. Nogle får fem, andre to og
nogle kun én. Men ingen bliver uden gave. Alle og enhver
får deres del af Guds store ejendom.
Vi mennesker er levende
værktøj i Guds hænder. Med andre ord vi får mulighed for at
have vore egne ideer og initiativer. På den måde viser Gud
sin tillid til os. Når alt kommer til stykket er det alt
sammen hans ejendom og er det han som giver os det hele som
gave: vort liv, vort helbred, vor kundskab og vort hjerte.
Og det er kun når vi bliver bevidst om det at vi bliver i
stand til at se vort liv som en opgave, som en indsats for
de andre.
De første to tjenere havde
fuld forståelse for den gave de har fået af deres herre og
derfor giver de sig også hundrede procent. Således at de
talenter de har fået bærer frugt i deres liv. De har gjort
disse gaver til opgaver og dette er hemmeligheden bag deres
succes. Fordi deres herre viste dem tillid, har de selv
fundet modet til investere det hele. Også deres eget liv.
Ved at vove sig ud, har de svaret ja til deres herres
storsind. Hverken den ene eller den anden følte trang til at
se med misundelse eller medlidenhed til den anden. Ikke
noget med: ”han har fået fem talenter og jeg kun to” eller:
”jeg har fået fem og han kun to, den stakkel!” Enhver får
lov og mulighed til at gøre en indsats på sin egen måde og
med de talenter han har fået. Men fordi de turde tage
risikoer, kunne de også vinde alt. De har gjort herrens sag
til deres egen sag.
Og netop det har den tredje
tjener ikke forstået. Han overfører sin egen mistænksomhed
til sin herres sindelag: Herre, jeg kender dig som en
hård mand,… og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din
talent i jorden (Matt 25, 24-25). Det som de andre har
set som en ytring af tillid, ser han som en trussel. Han
ønsker ikke at komme i klemme, men netop derfor taber han
det hele på gulvet.
Den tredje tjener er egentlig
en tragisk skikkelse! Egentlig havde han ikke gjort noget
forkert. Han havde hverken ødet eller misbrugt herrens
penge. Men alligevel får han en hård dom. Hvad er der gået
galt? Det at han ikke har forstået Guds anliggende. Nemlig
at du mister gaverne, når du beholder dem for dig selv.
Her ligger nøglen til
historien: det er ikke nok ikke at have gjort noget forkert.
Spørgsmålet er, om jeg vil svare ja til Guds initiativ i
mig, og hvordan jeg vil gøre det. Det drejer sig om
kristendommens grundholdning, ikke mere og ikke mindre.
Hvordan lever jeg? Har jeg
stadigvæk et angstfuldt syn på mig selv, på de få muligheder
jeg har, på mine fejl og mangler, eller tør jeg trods alt
gøre en indsats?
Eller lever jeg i den
bevidsthed, at Gud har tillid til mig? Ja, en tillid som er
umådelig. Tør jeg tage risikoer.
Mangt og meget afhænger nemlig
af, hvordan du og jeg besvarer disse spørgsmål: frelse eller
ej.
Og det er det, som Jesus vil
fortælle os i denne lignelse.
AMEN.
