DEN FRANCISKANSKE KRONE
En Rosenkrans
På Frans' tid
var bønner bedt med en bedekrans allerede et kendt fænomen, men i det 15.
århundrede gennemgår kransbønnen en vigtig udvikling, som resulterer i Rosenkransen.
To forskellige former opstår omtrent samtidig: den dominikanske rosenkrans og
den franciskanske krone.
Den
dominikanske rosenkrans består af tre gange 50 "Hil dig Maria", og
for hvert 10 "Hil dig Maria"
bedes et Fadervor, samtidig med at man mediterer over de fem glædens mysterier,
de fem smertens mysterier og de fem herlighedens mysterier.
Den
franciskanske krone er også kendt som de syv glæders krone. Kronen består af 7
led, hvert med et Fadervor og 10 "Hil dig Maria". Til slut tilføjes
endnu 2 "Hil dig Maria" på grund af en tradition om, at Maria skulle
være blevet 72 år gammel. Ved hvert af de enkelte led mediterer man over Marias
syv glæder, som følger:
1. Marias
bebudelse (Luk. 1:28-38)
2. Marias
besøg hos Elisabeth (Luk. 1:39-56)
3. Jesu
fødsel (Luk. 2:1-21)
4. Vismændenes
tilbedelse (Matt. 2:1-12)
5. Jesu
fremstilling i templet (Luk. 2:22-28)
6. Jesu
opstandelse (Joh. 20:1-10)
7. Marias
kroning i himmelen (Åb. 12:1)
Forbindelsen
af akkurat disse syv glæder med de 10 "Hil dig Maria" møder vi første
gang omkring år1483 hos en ungarnsk mindrebroder Pelbart af Themesvar. Enkelte
kilder siger imidlertid, at den særligt blev udbredt af den hl.Bernardinus af Siena (+1444) og den hl.Johannes af
Capistrano (+1456). Kronen blev en elsket bøn, især inden for Den Franciskanske
Tredie Orden.